Menu

Værdigrundlag

Spillerudvikling

Vi vil holde fokus på barnets spillemæssige udvikling frem for resultater. Leg med bolden skal samtidig være i højsædet. Til kampe skal alle spille mindst halvdelen af kampen.


Differentieret træning

Alle spillere har brug for hinanden. De gode spillere har brug for hinanden i den daglige træning, hvor de har behov for succes med deres driblinger og finter overfor de mindre gode spillere, mens de mindre gode har brug for rollemodeller, som de kan se op til og kigge efter for at øge deres egen udvikling.


Sammenhold

At træningen foregår i trygge omgivelser, hvor der er plads til at lave fejltagelse, og hvor alle føler sig velkommen, uanset hvilket samfundslag de kommer fra. Hvor mobning absolut ikke accepteres.


Fair play

Spillerne skal udvise fair play til træning, overfor medspillere, træner og forældre. I kamp overfor modstanderne og deres træner, forældre og dommeren. Og overfor klubben i forhold til faciliteter og de remedier man benytter.


Fodboldpassion

Gennem den tekniske træning og leg med bolden, hvor spillerne og bolden er i centrum. Gennem taktisk træning med lege, der indeholder fodboldtaktiske begreber, som for eksempel løbe mod, løbe væk, kropsfinte sagtens kan indlejres i en lang række tagfat og fangelege.


Hvor den fysiske træning foregår som kappestrid med bold med masser af kropskontakt, og forskellige kropsbevægelser, som er med til at udvikle den kropslige kompetence. Social træning hvor spillerne gennem situationer skal samarbejde på kryds og tværs af holdet.

Luk