Den ældste beretning om fodboldspillet i Aabybro stammer fra afdøde æresmedlem i Aabybro Boldspilklub, brygger Ernst Jensen fra omkring 1907. Omkring 1910 kom brødrene Okkels til Aabybro Realskole (Frede, Sigurd og Aage) og især Frede Okkels fik gennem gymnastiktimerne sat fodboldspillet i system. Fra 1914-17 eksisterede Aabybro fodbold-forening, og efter dens opløsning fik Ernst Jensen sammen med 5 kammerater stiftet Aabybro Boldspilklub den 30. marts 1920, og der blev søgt optagelse i JBU.

Aabybro var den gang en stationsby med mange håndværk, og foruden boldspilklubben havde byen en borgerforening stiftet 1904.  Foreningen blev stærkt etableret i lokalsam-fundet, og nød stor opbakning.

Byens vækst skete mod syd langs indfaldsvejen fra Aalborg på området betegnet Aaby hede og senere Rosenlund. Området var beskedent boligmæssigt, og der var sociale skel til befolkningen omkring byens centrum. Men efterhånden var området stort på parcelhusbyg-geriet efter 2. verdenskrig, og der blev i november 1961 stiftet en idrætsklub ?DYNAMO? med hjemsted i denne bydel. Spillestedet var ved Aabybro Centralskole.

Bestyrelsen 1945

Med to foreninger i byen gav det spændinger, og lokalt blev tilhængerne fra ?DYNAMO? betegnet som ?hedebukkene?. Aabybro Boldspilklub  blev opfattet som for den øvre del af hierakiet. ?DYNAMO? fik efterhånden opbygget en stor og veldrevet ungdomsafdeling i bydelen. Klubbens formand Christian Jensen var dog sammen med formanden for Aabybro Boldspilklub, Juhl Jensen, så fremsynet at de efter et par forsøg fik foreningerne sammenlagt til den nuværende Aabybro Idrætsforening i 1969.

Den første fodboldplads omkring 1905 i Aabybro lå på en mark ved Aaby Kirke, hvor der nu er en tilvokset grusgrav. I 1906 blev banen flyttet til Carl Bjerres mark ved Østergade overfor markedspladsen (nuværende Markedsvej og søen ved TV-Nord). Allerede i 1909 flyttedes banen til den egentlige markedsplads, og her var spillepladsen også i 1920 ved stiftelsen af Aabybro Boldspilklub.

Banen var ikke mindst ?lækker? efter det store efterårsmarked med pælehuller, glasskår og rustne søm. Blæsten var altid modspiller, men banen klarede fint på sandbunden selv store regnskyl. Det var desuden en ubetinget fordel, at pladsen var så stor at der om nødvendigt kunne laves en rigtig stor bane der tog pusten fra modstanderne. De havde oftest kun en lille græsmark at træne på.

I 1927 flyttede man banen til Aabybro Lystanlæg i Vestergade der var indviet i 1926. Området rummer nu et moderne plejehjem. I 1955 blev der indviet et nyt klubhus ved banen, opført ved frivillig arbejdskraft. Der var samtidig anlagt træningsbane.

Ved AABYBRO BOLDSPILKLUBS 35 års jubilæum i 1955 kunne foreningen indvie et nyt klubhus ved banen i Aabybro Lystanlæg.

Her ses foreningens bestyrelse ved indvielsen: Fra venstre Arne Sørensen, Svend Justesen, Peter Tordrup, Jens Nielsen, Lars Nielsen, Georg Jensen og Ingemann Andersen

Den nuværende omfartsvej ved Aabybro blev anlagt, og i 1969 blev Fjerritslev-banen nedlagt. Banen blev nu i 1974 flyttet til det nuværende flotte idrætsanlæg, der i 1978/79 blev udbygget med atletikbaner med kunststofbaner, og en tilbygning til klubhuset med flere omklædningsrum. Desværre er atletikbanerne aldrig udnyttet optimalt. Atletikken i Aabybro var under Aabybro Gymnastikforening der var uden eget klubhus. I 1983 opførtes der en værelsesfløj til klubhuset.

I 1980 blev der anlagt 3 tennisbaner med frivillig arbejdskraft.

I 2000 blev der anlagt 12 petanque-baner på anlægget.

I 1966 begyndte man i byens foreninger drøftelser omkring opførelse af en idrætshal i Aabybro, og i 1973 kunne Aabybro indvie en efter tiden flot idrætshal- og svømmehal med både selskabslokaler, skydebaner m.v.

Gennem mange år var fodboldspillet den dominerende sportsgren i forenigen, men efterhånden kom håndbold til. Omkring 1941 begyndte barbermester S. Brændgård ledelsen af dette boldspil som en sommeraktivitet. Da idrætshallen kom blev afdelingen kraftigt udbygget, og alligevel blev der i 1983 stiftet en selvstændig håndboldklub, hvilket gav mange uheldige spændinger i idrætsmiljøet.

I 1972 blev der nedsat et svømmeudvalg med henblik på at være klar ved indvielsen af idrætshallen. Det blev en stor og meget selvstændig afdeling.

Omkring 1979 var tennis en sportsgren med stor bevågenhed, og der etableredes en sådan afdeling.

Klubbens 1.hold der i 1941 rykkede op i mellemrækken var et efter datidens forhold ?sportsligt flagskib?, som fulgtes med stolthed.

Aabybro Mellemrækkehold 1941:
Nederst fra venstre: Kr. Bjerg, Orla Hvistendahl og Ejnar Christensen
Midten fra venstre: Charles Holm, Aage Jense, og Jens Mortensen
Øverst fra venstre: Chr. Bjerg (reserve), Gunnar Jensen, Oluf Jensen, Erling Nielsen Verner Nielsen og Poul Poulsen

Indenfor fodboldrækkerne var Aabybro i fyrrerne og halvtresserne kendt for stærke mellemrækkehold. Styrken fulgte med en årrække til serie 1. Spillere som f.eks. Kaj Nymann, Eigil Laursen, Verner Jacobsen, Ole Bjerg, Harry Pedersen og Erik Præstegård var virkelige profiler.

Så kom der en periode i serie 2, og efter nedrykning kom der igen i 1968 et hold der kunne klare sig i serie 2.  I 1977 opnåede foreningen at blive jysk mester i serie V. 

Omkring 1995 blev pigefodbolden organiseret i klubben, og tæller i dag ca. 60 medlemmer. 

Når holdene fra 1. division om sommeren var på træningsophold i Blokhus og Løkken spillede de opvisningskampe i bl.a. Aabybro. Her var besøg af B 1913, B 1909 og ikke mindst KB, der i 1959 spillede for ca. 1.000 tilskuere en lun sommeraften. Her deltog navne som Per Funch Jensen, Arne Karlsen, Kurt Kramer, Ole Sørensen og Jørn Sørensen, der året efter var venstre wing på OL-holdet i Rom. Det var til dette arrangement afdøde barbermester S. Brændgård sagde til Niels Middelboe fra KB, at de ikke på landsholdet havde to fløjhalfer magen til dem i Aabybro.

-         Nå.. sagde Middelboe ?

-          Jo ser du sagde barberen: ?Vores de hedder Ole og er rødhårede begge to !?

Foreningen udgav i 1945 et jubilæumsskrift, og dette blev fulgt op af endnu et skrift ved 60-års jubilæet i 1980, redigeret af Jens Dige. Disse skrifter beskriver blændende foreningens historie og udvikling.

Heri fortæller Gunnar Engelund eksempelvis at han omkring 1950 som drengespiller var sendt med til en kamp i Moseby. Aabybro førte efter første halvleg 8-0. Modstanderne ville ikke være med til 2. halvleg, så drengene fra Aabybro kom hurtigt på cyklerne ? truet af rækbøsser og tørre tærsk.

Oluf Jochumsen fortæller, at de i 1927 skulle spille en vigtig pokalkamp, og trænede lørdag aften før kampen søndag. Den lokale brygger havde udsat en pokal til den bedste spiller. Hans egen søn Henry spillede på holdet. Skæbnen ville at Oluf denne aften under trænin-gen brækkede kravebenet på Henry, og højre backen Monrad lavede kraniebrud på på en anden medspiller.

Pokalen blev efterfølgende trukket tilbage !

26.12.1941 afholdtes stor folkekoncert med Osvald Helmuth med overskud kr. 150.-

23.01.1942 koncert og bal på højskolen med Wandy Tvoreks 8-mands orkester samt radiostjernerne Aase Werrild og Holger Fællessanger ? 700 deltagere og et overskud på kr. 400.-

18.04.1945 Klubbens træner Arne Holt henstiller at man lader klubbens drenge og juniorspillere undersøge ved læge I.C.Dybkjær. Dennes vederlag på kroner 15.- i timen ansøges sognerådet om dækning af.

De første år var realskolebestyrer Frede Okkels og lærer Anton Nielsen myndige og bærende kræfter ledelsesmæssigt i foreningen. Efterfølgende kom tidligere omtalte barbermester S. Brændgård, cigarhandler Aage Jacobsen og repræsentant Peter Tordrup til.

Æresmedlemmer 1955

Snedkermester Juhl Jensen var foreningens formand i tresserne, og havde allerede i midten af halvtresserne fået etableret Vestvendsyssels drengeturnering som var et virkeligt aktiv for klubber som Aabybro, Birkelse, Biersted, Kaas, Pandrup, Nr. Saltum, Sdr. Saltum, Vester Hjermitslev og Ingstrup. 

I perioden fra omkring 1970 til 1992 var Leif Andersen en absolut profil for klubben, såvel ved etableringen af svømmeafdelingen, og en lang periode som foreningens formand. I mere end 35 år har Villy Wiese arbejdet for klubben på alle niveauer. Gert Rasmussen har i ca. 20 år været en stærk profil på kassererposten, og som holdledere i seniorafde-lingen har Knud Olsen og Vagn Larsen udført deres gerning i lange perioder.

 Det har været foreningen en stor glæde at følge en tidligere ungdomsspillers ? Thomas Augustinussen -  karriere i superligaklubben AAB, herunder diverse landshold.

Foreningens medlemmer har efter årtusindeskiftet præsteret en væsentlig sportslig fremgang for foreningen. I 2001 rykkede ynglingeholdet i ynglingemesterrækken (jysk mesterskab 1992), og i 2002 gjorde Lilleput A dem kunststykket efter (jysk mester 1986). 

Efter 20 år i serie 3 rykkede klubben i 2002 igen i serie 2, og 2. holdet er netop i 2003 rykket op i serie 3.

Holdet som rykkede op serie 2 år 2002
Træner Henrik Larsen, Nicolaj Bertelsen, Kim Hyldahl, Tomas Nielsen, Thomas Mejlholm, Henrik Simonsen, Jakob Sørensen, Carsten Juul, Holdleder Poul Erik "Sui" Nielsen
Anfører Søren Winther, Kim Lindegaard, Rene Gade, Andreas Andersen, Martin Frøstrup, Johnny Søgaard, Søren Bay

Foreningen tæller i alt 1.022 medlemmer indenfor de nævnte idrætsgrene, heraf er der 797 under 25 år.

Mere følger forhåbentligt...