Trods det, at der var booket og reserveret og tjekket af hjemmefra, viste det sig allerede ved påstigningen i Aalborg, at der var fejl på billetterne; Holdet skulle være i en anden togvogn end angivet ? derfor måtte alle flyttes fra bagerste til forreste vogn under turen fra Aalborg til Fredericia. Men dermed var problemerne ikke ovre, for det viste sig siden, at der var dobbeltbooket på pladsreservationerne gennem Tyskland, hvorfor der reelt ikke var plads på toget. Personalet forsøgte naturligvis at redde situationen på bedste vis, men rejsen kunne have været behageligere. Der var endvidere forsinkelser, som betød, at der var kortere tid mellem togskift end angivet. Jeg har sendt en skriftlig klage til DSB, og forventer en vis billetrefusion herfra, men pt. kan vi kun håbe, at hjemrejsen forløber mere smertefrit.
En temperatur på op til 37 grader er usædvanlig højt ? selv i Østrig, og starten på arrangementet bar præg heraf;
Da jeg tog imod holdet på banegården i Linz, var der endnu ikke kommet en bus for at hente dem. Først efter et par telefonopkald og en god halv times ventetid lykkedes det at få busser frem til det trætte danske hold. Heldigvis var det helt nye minibusser med god aircondition.
Vi voksne havde forlods aftalt, hvem der overordnet havde ansvaret for hvad, således at vi mente at være godt forberedte, men der er mange ting, der skal koordineres ? og mennesker, der skal arbejde sammen på tværs af kulturer og sprog, skal der ikke så meget til for at der opstår misforståelser, og tidsplanerne skrider.
Om aftenen skulle alle hold møde til fælles indmarch gennem byen med politieskorte og hornorkester i spidsen kl. 19 ? men for at være der i tide, skulle holdet med bus allerede kl. 17.45 ? og da der var middagsservering fra kl. 17.30 ? blev det til stående taffel. Indmarchen kom efter lang tids venten først i gang efter kl. 20, så der var stor ærgrelse over at have forladt maden i hast ? og efter indmarch og optræden på det kæmpestore bytorv (som VAR både flot og festligt) måtte vi se os om efter noget at putte i de tomme maver, inden det var retur til opholdsstedet og sove. Pigerne og de voksne sover sammen i en lille sal på en udmærket skole, beliggende i et boligkvarter - og tæt ved spillestedet. På en skole overfor bor de drengehold, som også spiller her, og der bliver kommunikeret lystigt på tværs af nationalitet og køn.
Det er meget lunt og dejligt at være ude om aftenen hernede, men om dagen mellem kl. 11 og 16 er det meget varmt. Der bliver drukket vand i lange baner ? og det forefindes heldigvis i rigelige mængder.
Tirsdag aften var der stor fest for alle hold i ?Brücknerhaus? ? byens store og flotte musikhus. Alle hold stillede op med stande med div. ting medbragt fra hjemlandet og med storslået optræden af lokale kunstnere. Men ingen tvivl ? den danske stand var ? den mest omsværmede. De røde hot-dogs var i høj kurs. Gæster og spillere sværmede o standen som fluer, og vi voksne knoklede så sveden sprang med kabeltromler mellem benene for at holde trit med efterspørgslen på de eftertragtede røde hotdogs. Heldigvis var standen ved siden af os tom, for det kneb med plads. Ved siden af gryder, brødristere, postkort, brochurer og Gjøltrolde, havde vi pc og projektor kørende med en flot film om Nordjylland på et stort lærred bag os. Belært af forsinkelserne aftenen før, ankom pigerne denne aften sent og gik derved desværre glip af en del af arrangementet, men der er ingen tvivl om, at både piger og hot-dogs har gjort Danmark populært hernede.
Onsdag og torsdag har holdet spillet mod hhv. Tyskland, Israel og England, men det kniber desværre med sejrene. Vi har tabt alle kampene, og her til aften var vi i anden halvleg kun 10 spillere på banen, da 4 spillere var skadet/havde ondt i ben/knæ mv. Desværre Cecilie lidt alvorligere idet hun måtte på skadestuen med en finger, der var blevet ramt af en støvle (forældre er informeret).